Hvorfor en blodprøve ikke viser PMDS
Ved PMDS ligger hormonniveauerne i blodet som regel i samme område som hos mennesker uden PMDS. Forskningen tyder på, at hjernen reagerer anderledes på normale udsving i progesteron og allopregnanolon i lutealfasen. Derfor findes der ingen blodprøve, der viser PMDS. Mønsteret bliver synligt, når gener noteres hver dag i mindst to cyklusser.
Hvad en blodprøve kan vise, og hvad den ikke kan
En behandler kan tage blodprøver for at udelukke andre årsager, såsom en skjoldbruskkirtel der kører for hurtigt eller for langsomt. Det hører til en omhyggelig vurdering. Resultatet viser ikke PMDS.
Forskere finder ikke et karakteristisk for højt eller for lavt lutealt niveau af progesteron eller allopregnanolon, der adskiller PMDS fra mennesker uden disse gener. Perifere niveauer er ikke en brugbar biomarkør (Bixo, Stiernman og Bäckström, 2025).
Hvad der ændrer sig i lutealfasen
Efter ægløsning danner det gule legeme progesteron. En del omdannes til allopregnanolon, som virker på GABA-A-receptoren, et system i hjernen der har med ro og årvågenhed at gøre. Niveauet stiger og falder med progesteron og daler igen, når menstruationen begynder. Læs mere om lutealfase.
Hos de fleste virker allopregnanolon beroligende i højere koncentrationer. Hos en mindre gruppe kan en lavere koncentration følges af uro eller irritabilitet. En oversigt fra 2025 knytter det til PMDS: generne følger disse udsving hos mennesker, der er følsomme for dem (Bixo m.fl., 2025).
Hvad studier viser, når ægløsningen undertrykkes
I en undersøgelse fra 1998 forsvandt svære præmenstruelle gener, da ægløsningen blev undertrykt med medicin. Da østradiol eller progesteron bagefter blev givet tilbage, vendte generne tilbage. Hos kvinder uden disse gener skete det ikke på samme måde (Schmidt m.fl., 1998). Artiklen taler om præmenstruelt syndrom, det navn der dengang blev brugt om disse svære gener.
Oversigten af Bixo m.fl. (2025) placerer den slags fund ved PMDS. Generne passer med en følsomhed for normale hormonændringer. En afvigende blodværdi er ikke nødvendig.
Hvorfor to cyklusser viser mønsteret
Retningslinjer beder om, at gener noteres fremadrettet i mindst to cyklusser, før der stilles en diagnose. At beskrive bagefter, hvad man husker, er for upålideligt. Det står i RCOG-retningslinjen (Green-top 48), i ISPMD’s auditstandarder (2016), i ACOG-retningslinjen fra 2023 og i ICD-11-definitionen, kode GA34.41.
DSM-5 beder om det samme mønster: gener i ugen før menstruationen, minimale eller fraværende i ugen efter, med tydelig belastning, bekræftet over mindst to cyklusser. Det redskab, der oftest bruges til det, er daglig DRSP-registrering. Appen gør mønsteret synligt. Appen stiller ikke en diagnose.
Hvad dagene efter menstruationen siger
Ved PMDS skal generne være minimale eller væk i ugen efter menstruationen er begyndt. Det er kontrasten til lutealfasen. Mange mærker det i follikelfase: de tunge dage letter, og dagene bagefter føles klarere.
Bliver generne ved med at være høje hele cyklussen og bliver de kun værre før menstruationen, passer en underliggende tilstand bedre. ACOG-retningslinjen (2023) nævner den forskel. På dette site hedder mønstret PME. Baggrunden står ved hvad PMDS er.
Hvor ofte det forekommer
En metaanalyse fra 2024 gennemgik 44 studier med 50.659 deltagere (Reilly m.fl., 2024). Ved en bekræftet diagnose, altså med prospektiv registrering, var den samlede prævalens 3,2 % (95 %-konfidensinterval 1,7–5,9 %). I befolkningsundersøgelser med den bekræftede diagnose var den 1,6 % (1,0–2,5 %). Ved et foreløbigt skøn, uden to cyklusser, var den 7,7 % (5,3–11,0 %).
Tallet 3–8 %, som ofte nævnes, ligger hen over de intervaller. Spørgeskemaer der læner sig op ad hukommelsen, tæller flere mennesker med end studier der bekræfter mønsteret over to cyklusser. Det ældre tal blander to måder at tælle på.
Hvilken retningslinje der gælder hvor
I Nederland skrev NVOG i 2011 en retningslinje om præmenstruelt syndrom. Den anbefaler ISPMD-kriterierne og en kalender og bygger på RCOG-retningslinjen fra 2007. De aktuelle internationale tekster er nyere: ACOG Clinical Practice Guideline No. 7 (december 2023) og RCOG Green-top Guideline No. 48 (2016, udgivet 2017). RCOG gennemgik teksten i maj 2023, og en opdatering er på vej. NICE Clinical Knowledge Summaries bygger på de kilder.
Retningslinjerne omtaler også behandling, blandt andet SSRI, visse hormonelle præventionsmidler og kognitiv adfærdsterapi. Hvilken mulighed der passer, og i hvilken dosis, aftaler du med en behandler. En forklaring i klart sprog står ved behandling. Denne side bliver ved mekanismen og ved måden, mønsteret genkendes på.
Videre i denne rubrik
De samme kilder står på egne sider: hvor ofte det forekommer, to cyklusser, hvad retningslinjer siger om behandling og PME og PMDS i forskningen.
Kilder
- Bixo M, Stiernman L, Bäckström T. Neurosteroids and premenstrual dysphoric disorder. The British Journal of Psychiatry. 2025. doi.org/10.1192/bjp.2025.103
- Schmidt PJ, Nieman LK, Danaceau MA, Adams LF, Rubinow DR. Differential behavioral effects of gonadal steroids in women with and in those without premenstrual syndrome. New England Journal of Medicine. 1998;338(4):209–216. doi.org/10.1056/NEJM199801223380401
- Reilly TJ, Patel S, Unachukwu IC, et al. The prevalence of premenstrual dysphoric disorder: systematic review and meta-analysis. Journal of Affective Disorders. 2024. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38199397/
- American College of Obstetricians and Gynecologists. Management of premenstrual disorders. Clinical Practice Guideline No. 7. Obstetrics & Gynecology. 2023;142(6):1516–1533. www.acog.org/clinical/clinical-guidance/clinical-practice-guideline/articles/2023/12/management-of-premenstrual-disorders
- Royal College of Obstetricians and Gynaecologists. Management of Premenstrual Syndrome. Green-top Guideline No. 48. BJOG. 2017;124(3):e73–e105. www.rcog.org.uk/guidance/browse-all-guidance/green-top-guidelines/premenstrual-syndrome-management-green-top-guideline-no-48/
- Ismaili E, et al. Fourth consensus of the International Society for Premenstrual Disorders (ISPMD): auditable standards for diagnosis and management of premenstrual disorder. Archives of Women’s Mental Health. 2016. doi.org/10.1007/s00737-016-0631-7
- National Institute for Health and Care Excellence. Clinical Knowledge Summaries: Premenstrual syndrome, supporting evidence. Based on RCOG, ISPMD, ACOG 2023 and BMJ Best Practice 2024. cks.nice.org.uk/topics/premenstrual-syndrome/supporting-evidence/
- World Health Organization. ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics. GA34.41 Premenstrual dysphoric disorder. icd.who.int/browse/2025-01/mms/en#1526774088
- American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, fifth edition (DSM-5). 2013. Premenstrual dysphoric disorder. www.psychiatry.org/psychiatrists/practice/dsm
- Nederlandse Vereniging voor Obstetrie en Gynaecologie. Richtlijn Premenstrueel syndroom. Utrecht: NVOG; 2011. www.nvog.nl/wp-content/uploads/2020/06/Richtlijn-Premenstrueel-Syndroom.pdf
Denne side opsummerer publiceret forskning og retningslinjer. Det er ikke medicinsk rådgivning og ikke en klinisk retningslinje. Appen stiller ikke en diagnose.
PMDD Tracker er ikke et medicinsk udstyr og erstatter ikke professionel rådgivning. Det cykliske overblik er et værktøj til mønstergenkendelse, ikke en medicinsk vurdering. Tal altid med en sundhedsfaglig om professionel rådgivning. Medicinsk disclaimer.
Ofte stillede spørgsmål
- Kan en blodprøve vise PMDS?
- Nej. En blodprøve kan udelukke andre årsager, såsom et skjoldbruskkirtelproblem. PMDS ses i symptommønsteret over mindst to cyklusser, ikke i en hormonværdi.
- Er mine hormoner for høje eller for lave?
- Forskningen har ikke fundet en karakteristisk for høj eller for lav værdi, der adskiller PMDS. Den forklaring, der passer bedst, er en anden hjerne-reaktion på normale udsving.
- Hvad er allopregnanolon?
- Allopregnanolon dannes ud fra progesteron. Det virker på GABA-A-receptoren. Niveauet stiger og falder med progesteron i lutealfasen.
- Hvorfor mindst to cyklusser?
- Fordi hukommelsen om symptomer er upålidelig. ICD-11, DSM-5, RCOG, ISPMD og ACOG beder om en prospektiv dagbog over mindst to cyklusser. Praksis står ved daglig DRSP-registrering.
Notér to cyklusser og tag dem med
At udfylde DRSP hver dag gør mønsteret synligt for dig og for en behandler. Appen stiller ikke en diagnose.
På dit sprog. Ingen reklamer. Privatliv først.
